Rose

Din mund er som en rose

der er orm deri

de vrider og de boltrer sig

og hvisker ‘Sæt os fri!’

et yndigt kor af bænkebidere

synger om tidens mén

og miden rider uden sadel

på ryggen af et tusindben

Din mund er som en rose

 

Din mund er som en rose

som blev givet i sidste uge

ved en særlig lejlighed, atter glemt

en morgen, på en pude

jeg burde nok have lagt bedre mærke

sat den i en yndig vase

thi nu ligger den og visner væk

som en tanke sat i stase

Din mund er som en rose

 

Din mund er som en rose

af den slags man giver et navn

som den flittige gartner vier sig til

men som ikke har megen gavn

formfuldent i dens symmetri

og dog ryddet af faste planer

uden kanter eller modstand

men som gør honnør for gamle vaner

Din mund er som en rose

 

Din mund er som en rose

i min have står du højt

blandt natlys og begonia

hvor vækster har det drøjt

vi lader solen ind af og til

vi kender skyggerne ved navn

og sker det at en pilgrim banker på

bedes han søge mod anden havn

Din mund er som en rose

 

Din mund er som en rose

jeg er vagtsom for dens duft

jeg ser om efter en tjørnehæk

– det strider mod al fornuft

og dog, når jeg skærer dig væk

du rejser dig igen

og en ny farve har smittet dig

og jeg ser du er min ven

Din mund er som en rose

 

Din mund er som en rose

valmuen – den er jeg

jeg flyder bort med de faldne blade

men vender altid hjem til dig

men hør nu kommer kolibrien

og den bløde sommerfugl

og bien malker os for alt vi har

og bægeret det er fuldt

 

Se, verden er som en rose


Copyright © 1998 Kirstin Sørensen

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.